“Jeg er et produkt af Sovjetunionen.” Bivols interview om Beterbiev med mere

Verdensmester ifølge WBA Super let sværvægter (op til 79,4 kg) russiske Dmitry Bivol (21-0, 11 KO’er) gav
pressekonference for lokale medier.

Ved arrangementet talte “supermesteren” om sin oprindelse, sin holdning til tidlig afslutning af kampe, sine følelser om ikke fuldt gennemført arbejde i ringen, om mistede kraftslag, om kvaliteterne hos Artur Beterbiev (18-0, 18) KO) og ønsket om at fortsætte med at udvikle boksning efter endt professionelle karriere.

– Dim, forskellige mennesker kalder dig ofte deres egen. I Rusland, i Kirgisistan, i Moldova. Har du i løbet af det seneste år hørt oftere, at du bliver kaldt din egen et andet sted? Og for dig selv, hvilke lande, hvilke mennesker, hvad betragter du som dit eget?

– Faktisk har dette spørgsmål været hos mig siden barndommen. Hvem er jeg? Hvem tilhører jeg mere? Jeg er født i Kirgisistan. Jeg har koreansk, moldovisk blod. Jeg taler kun russisk, jeg har boet i St. Petersborg siden jeg var 11 år gammel. Som et resultat indså jeg på et tidspunkt, at jeg var et klart eksempel på en mand fra Sovjetunionen. Jeg er et produkt af Sovjetunionen, da alle republikkerne var samlet, var det mine forældre, der mødtes i Rusland, og jeg blev født i Kirgisistan. Jeg er et produkt af Sovjetunionen. Ja, det skete så, at alt faldt fra hinanden, og så kom sådan et spørgsmål til mig. Jeg tilhører alle – til Kirgisistan og til Rusland, og til Moldova og til Korea, selvom jeg aldrig har været der. Dog flyder koreansk blod i mig.

– Du sagde, at dine idoler er Roy Jones og Mike Tyson. Fortæl mig venligst, har du lyst og intention om at tage endnu flere kampe forud for tidsplanen?

– Mine idoler i barndommen – ja. Nu er mit idol… Jeg elsker virkelig Sugar Ray Leonards kampe. Jeg ser dem stadig før kampe, det sker. Hvad angår knockouts, er der selvfølgelig altid et ønske om at afslutte kampe tidligere end muligt. Men jeg er en af ​​dem, der træder ind i ringen … Jeg indser tydeligvis roligt, hvor jeg er. Jeg forstår tydeligt, hvad jeg laver. Jeg nyder det virkelig mest, for at være ærlig. Når jeg er i ringen, når jeg bokser, bliver jeg virkelig høj. Der er øjeblikke, hvor du ser, at modstanderen er i en ubehagelig position, du skal tage risici, mere, mere, risici, risici – så kan du opnå dette. Et eller andet sted giver jeg måske slip på mine rivaler, jeg tager ingen risici. Ja, jeg har sådan en opgave – at gå ind i ringen med krog eller skurk for at “slukke” en person – det har jeg ikke. Jeg har mere at nyde processen i ringen, for at sætte min modstander i en så ubehagelig position, at han bare helst vil have denne kamp til at slutte, at han bare vil ud af ringen og sige: “Jeg kan ikke , jeg er træt af ham nok til mig.” Det bliver jeg glad for, når din modstanders blik ændrer sig, når han er i så ubehagelige positioner. Sådan elsker jeg det. Når han slår og misser. Når han vil gøre noget, men han ikke kan. Når han ikke forventer og pludselig får et slag i hovedet. Jeg kan godt lide det her.

– Du har aldrig tabt. Dette er godt. Men har du spænding – “kan jeg virkelig tabe i dag?” Eller er sådanne oplevelser for dem, der træner lidt, og det handler slet ikke om dig?

– Det er de oplevelser, jeg kan miste, for at være ærlig, har jeg ikke. Jeg har en følelse af, at jeg ikke vil være i stand til at gøre det, jeg skal. Her er det. Det vil sige, jeg træner, træner, jeg skal gøre det i ringen. Og jeg har rystelser: “Måske virker det ikke, eller måske har jeg ikke kræfter nok til dette?” Men ikke desto mindre begynder du at sætte dig selv op. Og det fortæller dig, at du i princippet løb alt, hvad du skulle løbe, du sparrede alle de sparringssessioner, du skulle, dine sparringspartnere var ikke værre end din modstander. Du har løst alle opgaverne, og du skal være sikker på dig selv, og du skal klare alle de opgaver, som du har sat dig selv, alle opgaverne. Ræk ikke hånden op – sådanne tanker kommer ikke særligt op i tankerne. Mere sådan – “du ved aldrig, hvad jeg gjorde, hvad jeg skulle?” Det er det, der skræmmer mig.

– Var der mindst én gang i dit liv, hvor du var tæt på en knockout? Måske sparring eller er det en slags kamp, ​​hvor dette ikke blev bemærket? Slukkede lyset?

– Nå, lige, så lyset slukkede – pah, pah, pah, det var det ikke. Der var alvorlige missede slag, ja. Jeg ved ikke, om det er muligt at føle, at du er ved at blive slået ud. Selvfølgelig var der missede slag, både i sparring og i kampe. Men lige ved at slukke lyset – det var det ikke.

• “Jeg snusede ikke til Charlos dampe.” Interview med Dmitry Bivol

– Fra hvem fløj den mest magtfulde ind?

– Sandsynligvis, med Smith fløj så godt ind. Og det er interessant, at jeg så dette slag, jeg gik og så det. Og så fløj den som en hammer ned i en stegepande.

– Det viser sig, at hvis du ikke havde set det, så havde der højst sandsynligt været knockout?

– Selvfølgelig. Hvis du ikke ser slaget, og endnu mere er det stærkt, så ligesom skæbnens slag, hvis du ikke ser dem, så er de de mest …

– De siger om Beterbiev, at han simpelthen er en utrolig magt. Han besejrede dem alle på knockout. Hvad synes du om kraften i Beterbiev? Er det stadig en myte, eller kan det virkelig være en person, der vil nedrive alle, der møder ham?

»Han har et rigtig stærkt spark. Han har virkelig en ikke-standard fysisk styrke. Men det er derfor, jeg elsker boksning, hvorfor jeg elsker denne sport – for det her er ikke atletik, hvor man er hurtigere, mere udholdende. Eller vægtstang, hvor man skal være teknisk og stærk. Det vil sige, det er boksning, alle kvaliteterne burde være her. Du skal være smart, du skal være hurtig, du skal være hård, du skal være stærk. Og denne kombination af kvaliteter er forskellig for hver bokser. Nogen dominerer. Den samme Beterbiev er domineret af sin slagkraft. Men normalt, hvis én ting er stærkt sejrende, så hvilke andre punkter kan du have lidt lavere. Derfor skal du bare kigge efter disse øjeblikke. Hvad der råder – at fokusere på dette, hvad der er værre for dig – også tage højde for. Dette er helt normalt.

***

– Jeg vil selvfølgelig blive i boksningen efter min karriere. Jeg vil på en eller anden måde udvikle denne sport. Jeg ville rigtig gerne se boksning udvikle sig bedre i Kirgisistan. Min ven, som jeg trænede med, han er nu en hædret træner for Kirgisistan. Og jeg kender disse problemer indefra. Grundlæggende er disse problemer naturligvis primært økonomiske og for det andet organisatoriske. Jeg ser mange talentfulde fyre, og selvfølgelig vil jeg gerne støtte dem på en eller anden måde. Jeg vil gerne være en slags nyttig person i udviklingen af ​​boksning og videre, efter min karriere. Fordi jeg kender dette køkken hele mit liv, gik jeg fra amatører til professionelle. Jeg har nogle erfaringer, som jeg gerne vil dele ud af. Sandsynligvis skal jeg bruge de rigtige folk til dette, for der er mange af den slags mennesker, der har meget erfaring. Du skal være omgivet af de rigtige mennesker, som ordentligt kan uddrage og dele denne oplevelse fra dig.

I mellemtiden ville Munguya kæmpe mod Bivol.